Interview med Pascale Marthine Tayou
Print
Interview af Stine Bork Kristensen
“Hvad er hjem? Hjem for mig er her. Hvor jeg er. Jeg er som en skildpadde og bærer mit hjem med mig. Hjem er en smag, en lugt. Hjem er, hvor jeg har det godt. Og jeg har det godt her, så altså er jeg hjemme. Nogle steder i Afrika er bare det at give et glas vand til en fremmed at bringe ham hjem.”
Bling Bling Family
Kunst
“Jeg laver ikke kunst. Jeg laver liv, musik. Jeg ånder kunst. Jeg lever kunst. Hvad er ’kunst’? Hvorfor tale om det, som om det er et eller andet sted. Jeg laver ikke ’kunst’. Jeg lever bare, ånder, æder. Nogle kalder mig kunstner. Selv foretrækker jeg bare at være en fyr, der går og taler med folk på gaden, finder stof og føler sig hjemme med fremmede. Hvad er ’kunst?’ Kunst er som at lave en god suppe. Jeg finder muligvis på noget, jeg bringer muligvis noget til live. Men hvad er ’kunst?’ Jeg kender ikke betydningen af ’kunst.’ ’Kunst.’ det er noget udefinerbart noget. ’De kalder min suppe kunst! ” Åh, jeg bliver så frustreret!” (griner).
Camouflage
“Det eneste, jeg ønsker er at lave mit arbejde og derefter dele dette arbejde med folk, der ønsker at dele. Det, at du stiller spørgsmål, er at lave kunst. Gennem den måde, du stiller spørgsmålene på, kan jeg mærke mig selv, og jeg håber også, at du kan mærke dig selv. Du prøver at nå mig, jeg prøver at nå dig. Selv hvis vi bliver uenige.”
“Undertiden er kunstbegrebet blevet vigtigere, end det vi gør som mennesker; men det vigtigste er forholdet mellem mig og en anden, mig og dig, det er vigtigt. Og så kan du sætte dette forhold ind i en kontekst og forsøge at definere det.”
“Jeg prøver at være generøs med det, jeg gør. Min drøm, et behov jeg føler dybt i min mave, er dette: Jeg vil give alt. Men det er ikke muligt, for jeg er et menneske, jeg er en egoist, for arrogant og alt for egoistisk. Gennem mit arbejde vil jeg vise mig selv som den, jeg er. Og jeg vil, at folk skal opdage den styrke i sig selv. Gennem mit arbejde ønsker jeg at skabe bare en lille sætning om,
hvad vi er. Min lille sætning.”
Murmures Secrets
“Vi er ens. Vi har de samme gener. Vi føler det samme. Alle er vi til tider triste. Det er den menneskelige natur. Men det, der gør mennesker så ens er deres forskellige måder at være det samme på.”
“Pointen for mig er ikke at finde løsninger; jeg er selv et spørgsmålstegn! Jeg mener ... jeg er virkelig bange for at komme til en blind vej, hvor jeg ikke kan undslippe, så begynder suppen at brænde på for mig. Jeg er bange for at blive sat i en kasse. Og den måde vi oftest taler om kunst på er som en port, der lukker, en karikatur. ’Kunst’ er farligt for mennesker som mig. Ordet er som et våben. Det eneste, jeg vil tale om er, hvad jeg gør: Objektet, formerne, skyggerne. Mig selv, jeg er ingenting; jeg gør bare.”
The Nubians
Pascale Marthine Tayou blev født som Jean Apollinaire Tayou 1967 i Yaoundé, Cameroun, men ændrede sit navn, da han, i stedet for at færdiggøre sine jurastudier, begyndte en karriere som kunstner i 1990erne. Han valgte den feminine form af navnet, Pascal (e) Marthin (e), og værkerne er som hans navn; heterogene – undvigende faste rammer og bestemte forventninger. Altid er de spontant knyttet til rejsen og mødet mellem mennesker. Objekter, skulpturer, installationer, tegninger og videoer af Tayou dvæler på hver deres måde ved et rejsende menneskes undersøgelse af den globale landsby. Tayou har bidraget til en række internationale kunstbegivenheder, såsom Documenta II (2002) og biennaler i Istanbul (2003), Lyon (2005), Venedig (2005 og 2009), og har vist sit arbejde på museer over hele verden. Bor og arbejder i Belgien. Pascale deltager i udstillingen Make Yourself at Home
Tilbage 
op